23948sdkhjf

Storbyfirmaer betaler 2 milliarder ekstra i skat

Landkommuner sænker omstridt afgift. Storbyer holder fast.

Dækningsafgiften er blevet en storbyskat. Det fremgår af en ny analyse fra Dansk Industri (DI), der har kigget nærmere på de 98 kommuners opkrævning af dækningsafgiften, som er en kommunal erhvervsskat. Det skriver erhvervsmediet Dibusiness.dk

I 61 af landets kommuner har man helt droppet at opkræve dækningsafgiften. Men det gør sig ikke gældende i landets største byer og deres omegnskommuner, der tilsammen opkræver godt 2 mia. kr. fra de lokale virksomheder.

Vicedirektør i DI Kent Damsgaard finder det bemærkelsesværdigt, at det særligt er storbykommunerne, der opkræver dækningsafgift.

- Dækningsafgiften var oprindeligt tænkt som en måde for kommuner at få dækket nogle af udgifterne forbundet med at servicere de lokale virksomheder. Men i dag fremstår den mest af alt som en indtægtskilde for de kommuner, som takket være statslige investeringer i uddannelse og infrastruktur har nemt at ved at tiltrække virksomheder.

Han opfordrer til, at også storbykommunerne giver dækningsafgiften et kritisk eftersyn.

- Rigtig mange kommuner har sænket eller helt afskaffet dækningsafgiften, fordi det tiltrækker nye virksomheder og investeringer til området. Hvis kommunerne i de større byer følger trop, vil det komme både den enkelte kommune og hele Danmark til gavn i form af flere investeringer og flere job, siger Kent Damsgaard.

Ifølge DI’s årlige rundspørge til mere end 9.000 virksomheder er der ingen sammenhæng mellem kommunernes brug af dækningsafgiften og ekstra god service for virksomhederne. Tværtimod, så opkræver de 10 kommuner med det bedste erhvervsklima ingen dækningsafgift.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094